En ret i Paris har frikendt Flavio Briatore i sagen mod FIA. Dermed har den flamboyante, tidligere F1-chef, rettens ord for, at FIA’s forbud fra sidste år ikke er gyldigt.

FIA forbød da Briatore at have nogen form for involvering i motorsport – også på managerniveau. Nu har retten altså annulleret forbuddet som værende ugyldigt, lyder det fra flere medier.

Flavio Briatore blev i samme ombæring tilkendt erstatning på 150.000 Euro, cirka 1.116.000 danske kroner.

Forbuddet mod at bevæge sig i F1-paddocken igen kom efter crash-gate-skandalen, hvor Nelson Piquet jr. angiveligt crashede ind i muren under Singapores Grand Prix i 2008. Et uheld, der hjalp teamkammerat Fernando Alonso til en overraskende sejr.

Internationale medier venter, at FIA vil appellere dommen.

Foto: Andrew Ferraro/LAT Photographic