Den står på løb i FIA WEC denne weekend efter en sommerpause på godt to måneder. Det er sæsonens sjette afdeling, der afvikles i form af Lone Star Le Mans. Lone Start Le Mans køres i Austin, Texas på Circuit of The Americas (COTA).
Med tre afdelinger tilbage af årets FIA WEC-sæson er Nicklas Nielsen den bedst placerede dansker i VM-stillingen, hvor han med Ferrari #50 befinder sig på en fjerdeplads i mesterskabet. Sæsonen har indtil videre vist sig at være mere udfordrende for Nielsen og teamkammeraterne sammenlignet med sidste år, hvor de tog Le Mans-sejren og sluttede mesterskabet med VM-sølv. Nicklas Nielsen er på nuværende tidspunkt 11 point bag bilen på tredjepladsen og tre point foran bilen på femtepladsen.
Se mesterskabstillingen i FIA WEC.
Der stilles til start med syv danskere i Lone Star Le Mans, som køres over seks timer på den 5,5 km lange, amerikanske bane. Løbet flages grønt søndag aften kl. 20:00 (dansk tid).
FIA WEC kan ses live på TV2 Sport X/TV2 Play, Eurosport og FIA WEC TV.
Danskerne i FIA WEC Lone Star Le Mans 2025
Hypercar
Marco Sørensen – #009, Aston Martin Thor Team
– Deler bil med Alex Riberas (Spanien)
Michael Christensen – #5, Porsche Penske Motorsport
– Deler bil med Julien Andlauer (Frankrig) og Mathieu Jaminet (Frankrig)
Kevin Magnussen – #15, BMW M Team WRT
– Deler bil med Dries Vanthoor (Belgien) og Raffaele Marciello (Schweiz)
Nicklas Nielsen – #50, Ferrari AF Corse
– Deler bil med Antonio Fuoco (Italien) og Miguel Molina
Mikkel Jensen – #93, Peugeot TotalEnergies
– Deler bil med Paul di Resta (Storbritannien) og Jean-Éric Vergne (Frankrig)
Malthe Jakobsen – #94, Peugeot TotalEnergies
– Deler bil med Loic Duval (Frankrig) og Stoffel Vandoorne (Belgien)
LMGT3
Michelle Gatting – #85, Iron Dames
– Deler bil med Célia Martin (Frankrig) og Rahel Frey (Schweiz)
Tidsplan for FIA WEC Lone Star Le Mans 2025 (dansk tid)
Fredag d. 5. september
Free Practice 1: kl. 18:30 – 20:00
Free Practice 2: kl. 23:00 – 00:30
Lørdag d. 6. september
Free Practice 3: kl. 18:00 – 19:00
Qualifying – LMGT3: kl. 22:00 – 22:12
Hyperpole – LMGT3: kl. 22:20 – 22:30
Qualifying – Hypercar: kl. 22:40 – 22:52
Hyperpole – Hypercar: kl. 23:00 – 23:10
Søndag d. 7. september
Lone Star Le Mans: kl. 20:00 – 02:00
Danskerne i FIA World Endurance Championship er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.
Foto: Ferrari Media



