FIA, Flavio Briatore og Pat Symonds er nu nået til enighed om ikke at fortsætte det retslige efterspil efter crashgate i 2008. Forbundet, Briatore og Symonds er blevet enige om betingelser for at lade sagen ligge, hvilket bl.a. indebærer, at de to tidligere chefer for Renaults F1-hold ikke er i F1 før starten på 2013.

Derudover vil Briatore og Symponds ikke have noget med øvrige FIA-aktiviteter at gøre før 2012.

I en meddelelse oplyser FIA, at de vil tage de nødvendige forholdsregler for at disciplinærstraffe i FIA ikke bliver misforstået af det juridiske system, som de mener var tilfældet, da en parisisk ret bortstemte FIA ret til at banlyse Briatore og Symonds. FIA var midt i processen at appellere dommen, men den appel vil nu blive droppet.

– Efter diskussioner mellem deres advokater og FIA, har Flavio Briatore og Pat Symonds begge givet tilbud til FIA-præsidenten med det formål at stoppe de retslige tiltag straks. Begge anerkender deres del af ansvaret for det planlagte uheld, der involverede køreren Nelson Piquet Junior i Singapores Grand Prix 2008 som teamchef for Renault F1 og har udtrykt deres skyld og givet deres undskyldninger til FIA, lyder det i en meddelelse fra FIA.

FIA meddeleler nu, at de arbejder på at undgå, at egne disciplinærstraffe vil blive omgjort i civile retsinstanser fremover.

Foto: Andrew Ferraro/LAT Photografic