Ferrari afslører nu, at de præsenterer afløseren til F10 ’den sidste uge i januar’. Det skriver teamet på deres hjemmeside.
Uden at komme med en præcis dato, sted eller tidspunkt for afsløringen kan Maranello-teamet løfte sløret for, at der bliver en officiel præsentation inden den første F1-test begynder på Ricardo Tormo-banen i Cheste ved Valencia.
Det er endnu heller ikke officielt, om Alonsos og Massa 2011-våben vil få det logiske navnevalg F11.
F1-feltet rammer asfalten den 1. februar, og i den forbindelse præsenterer både Toro Rosso og Sauber deres 2011-racere.
Stay tuned…
Foto: Scuderia Ferrari



