Kimi Raikkonen og Felipe Massa slutter som etter og toer i fredagens anden træning forud for Malaysias Grand Prix. Trods mørke skyer og en regnfyldt vejrudsigt, holder det fortsat tørt i Malaysia.
Red Bulls Sebastian Vettel, hvis podieaspirationer i Australiens GP blev spoleret kort før mål i sammenstød med BMW Saubers Kubica, ender treer, to tiendedele efter finske Raikkonen i en session, hvor tiderne som forventet falder markant, efterhånden som banen bliver kørt til.
Træningssessionen var igen præget af afkørsler, hvor Force Indias Giancarlo Fisichella stod for den mest dramatiske. Med 22 minutter igen kommer italieneren for langt ud i et sving, får alle hjulene på græsset og kan ikke undgå at køre direkte i barrieren. Fisichella kan dog umiddelbart selv gå fra bilen.
Williams-teamets to kørere slutter lidt længere nede i rækkerne i denne session. Rosberg ender som firer efter Vettel, mens Nakajima er nier. Begge kører rammes dog af nærved synkrone tekniske uheld, da de begge taber kapslerne i venstre baghjul.
Brawn GP-bilerne slutter som nummer seks og syv med Barrichello knap en tiendedel hurtigere end Button.
Racemag følger reaktionerne fra Malaysia i løbet af dagen.
Uofficielle tider fra fredagens anden træning:
1 Kimi Räikkönen, Ferrari, 1:35.707
2 Felipe Massa, Ferrari, 1:35.832
3 Sebastian Vettel, RBR-Renault, 1:35.954
4 Nico Rosberg, Williams-Toyota, 1:36.015
5 Mark Webber, RBR-Renault, 1:36.026
6 Rubens Barrichello, Brawn-Mercedes, 1:36.161
7 Jenson Button, Brawn-Mercedes, 1:36.254
8 Kazuki Nakajima, Williams-Toyota, 1:36.290
9 Heikki Kovalainen, McLaren-Mercedes, 1:36.397
10 Nelsinho Piquet, Renault, 1:36.401
11 Lewis Hamilton, McLaren-Mercedes, 1:36.515
12 Jarno Trulli, Toyota, 1:36.516
13 Sebastien Buemi, STR-Ferrari, 1:36.628
14 Timo Glock, Toyota, 1:36.639
15 Fernando Alonso, Renault, 1:36.640
16 Adrian Sutil, Force India-Mercedes, 1:36.875
17 Robert Kubica, BMW Sauber, 1:37.267
18 Sebastien Bourdais, STR-Ferrari, 1:37.278
19 Giancarlo Fisichella, Force India-Mercedes, 1:37.432
20 Nick Heidfeld, BMW Sauber, 1:37.930
Foto: Clive Mason, Getty Images