Det legendariske Formel 1 team fra Maranello, Ferrari har annonceret datoen hvor de præsenterer deres racer for 2016 sæsonen. Det sker på den 19. Februar klokken 14.00 på et livestream som du kan se på deres hjemmeside.

I sidste sæson tog Ferrari et stort skridt fremad med udviklingen af deres motor.
Mange kaldte det for en genrejsning ovenpå et par sæsoner hvor de ikke har levet op til de tårnhøje forventninger som de mange Ferrari fans verden over stiller. Men i 2016 sigter Ferrari endnu højere, men om de kommer foran Mercedes i den kommende sæson vil kun tiden vise, men måske får vi snart en indikation med under 1 uge til de første pre-season test.