Fernando Alonso havde et miserabelt løb i Tyrkiet, hvor han fra en 12. plads blot kunne køre sig få placeringer frem til fire point efter teamkammerat Felipe Massa. Men selvom Ferrari var håbløst off pace i Tyrkiet, så tror spanieren på Maranello-teamets evne til at vende tingene rundt.

– Jeg er ked af, at jeg ikke var i stand til at fejre Ferraris GP nummer 800 på en mere passende måde. I Istanbul var vi ikke hurtige nok, og vi skal reagere omgående, siger Fernando Alonso i sin klumme på Ferraris hjemmeside.

– Det er klart, at vi skal tage et spring fremad i udviklingen af bilen. I de første fire løb var matchede vores pace vores værste rivaler, men siden vi kom tilbage til Europa, så er det ikke længere tilfældet. Da jeg kørte mod Ferrari beundrede jeg deres evne til at reagere og fortage de nok bedste forbedringer i sæonen. Folkene er de samme nu, så der er ingen grund til, hvorfor det samme ikke kan ske i år. Jeg har tillid til teamet, og vigtigst af alt, så tror jeg på den vilje til at vinde, som alle her deler, siger Alonso.

Den dobbelte verdensmester afslører samtidig, at der vil være en større opdatering klar til løbet i Valencia den 27. juni.

– Jeg tror dog, at vi allerede vil have en anden situation i Canada. Banen i Montreal vil passe bedre til F10’erens karakteristika, og jeg tror afgjort, at vi vil være mere konkurrencedygtige, slutter han.

Foto: Scuderia Ferrari