Når F1-feltet denne weekend kører næstsidste løb i 2010, så vender flere af VM-kandidaterne tilbage til det sted, hvor de har vundet og tabt VM-titler.

Den seneste vinder, Jenson Button, sikrede sig titlen på Interlagos i 2009. Lewis Hamilton vandt den med en overhaling i sidste sving på sidste omgang i 2008. Fernando Alonso, der pt. fører VM, sikrede sig sine to titler her før det. Men det får ikke spanieren til at tænke anderledes forud for løbet.

Se spilforslag, odds og meget mere på www.tipsomtips.com

– Jeg vil ikke tænke på mulighederne for at historien vil gentage sig selv for tredje gang. Jeg ved, at det er teoretisk muligt, men det tæller ikke for mig. Vi vil tackle dette grand prix på samme måde som alle andre, koncententrere os om os selv og holde hovedet koldt og bare prøve at gøre et godt stykke arbejde uden fejl og med det mål at slå vores rivaler, siger Fernando Alonso på sin blog.

Spanieren forventer samtidig, at de senere års spændende og uforudsigelige løb vil se en gentagelse på den brasilianske bane.

– Vejret vil være en meget vigtig faktor, og vi skal være klar til tackle alle mulige scenarier på bedst mulige måde. En omgang er ret kort, så vi kan forvente tættere tider end vanligt, hvilket betyder, at den mindste fejl vil tælle endnu mere, for en eller to tiendedele den ene eller den anden vej kan betyde syv eller otte biler foran eller bag dig, siger Alonso videre.

Se tider, link til livetiming m.m. på www.racemag.dk/events

Foto: Ferrari