Brasilianeren Felipe Nasr har tegnet kontrakt med DAMS teamet i GP2 for 2012-sæsonen. Filipe Nasr kørte i sidste sæson i team med Kevin Magnussen, og de to kæmpetalenter er begge bare 19 år.

Sidste års vinder af det britiske formel 3 mesterskab Felipe Nasr rykker et skridt nærmere formel 1 med ved at fortsætte i GP2. Serien køres i forbindelse med formel 1 løb, og senest har navne som Romain Grosjean og Jules Bianchi sikret sig plads i formel 1 enten som kører eller testkører via denne serie.

Filipe Nasr kørte i sidste sæson i team med Kevin Magnussen, og de to kæmpetalenter er begge bare 19 år.

DAMS teamet er absolut et top team i GP2, og blev sidste år nummer to i teammesterskabet i denne formelklasse.

– Jeg er virkelig glad for at byde Felipe velkommen hos DAMS teamet. Vi kender ham og har fulgt hans fremskridt siden hans dage i formel BMW, og vi opdagede med det samme hans utrolige talent, udtaler teamdirektør Jean-Paul Driot. Allerede som 17 årig vandt Felipe Nasr sin debutsæson i formel BMW.

– Jeg er meget glad for at vi har klaret alle detaljerne, og at jeg nu vil være i GP2 i år, udtaler Felipe Nasr i en pressemeddelelse.

Nasr tog i januar en tredjeplads i 24-timersløbet på Daytona.