De udskældte 1,6 liters V4-motorer er sparket til hjørne i F1, efter WMSC onsdag ratificerede regelændringer gældende fra 2014.

Når de næste tre sæsoner er kørt, så skal F1-feltet i stedet køre med V6-motorer på 1,6 liter i kombination med KERS – sådan lyder meldingen indtil videre, i hvert fald.

Oplægget blev gjort færdigt under sidste weekends Europa-GP og fik altså grønt lys fra World Motor Sport Council i går.

Ferrari var nogle af de stærkeste opponenter mod en firecylindret enhed. Også Mercedes og Cosworth har udtrykt deres bekymring i forbindelse med omkostningsniveauet for V4-motorer.

Det forventes, at det maksimale omdrejningstal vil gå fra foreløbige 12.000 omdrejninger/minutter til 15.000.

Foto: Ferrari