Hypen omkring 2016 sæsonen af Formel 1 er enorm verden over. Racerne er blevet præsenteret i de seneste uger, så derfor har jeg taget en snak med TV3 Sport’s F1-kommentator Jens Hansen omkring han’s syn på den kommende sæson.

Kevin Magnussen er jo som bekendt tilbage på gridden, efter han erstattede Pastor Maldonado hos Renault.
Ingen ved hvor det tilbagevendte franske team står henne, da de kom sent igang med udviklingen af raceren, på grund af det trak ud i forhandlingerne med Lotus om overtagelsen af teamet, og ifølge Jens Hansen bliver 2016, Kevin’s år:

“2016 bliver Kevin’s sæson. Til dels fordi det bliver spændende at se hvordan Renault får bygget deres team op igen, og hvordan Kevin klarer sig mod Joylon Palmer. Det vil ikke overraske mig hvis teamet skifter den ene af deres kører ud efter sæsonen. Renault er et team i udvikling, så det er vigtig at det bliver Palmer der skal løfte sit niveau for at kunne følge med Kevin, og ikke Kevin der skal oppe sig for at holde Palmer bag sig. Han skal sætte ham godt og grundigt på plads for at vise at han er de bedste af de 2.”

McLaren havde mildest talt et forfærdeligt 2015, med masser af problemer med den nye Honda motor. Men problemerne skulle nu være løst omkring den elektroniske del af motoren, men om hvor meget de har forbedret sig hen over vinteren, får vi snart svar på.
“De skal som minimum være i en tæt kamp med Force India og Williams” mener F1-kommentatoren.

Man har sjældent oplevet en sæson i Formel 1 uden store overraskelser. Så sent som i fjor tog de to rookies, Max Verstappen og Carlos Sainz Jr. fra Toro Rosso teamet, formel 1 med storm. Især Verstappen har markeret navn hos mange, hvor han har været sat i forbindelse med Mercedes hvis forholdet mellem Hamilton og Rosberg pludselig krakelerer, og det tyske team skal finde en anden kører. Ifølge Jens Hansen så bliver det spændende at se om Verstappen bygger på i forhold til sidste sæson, eller om han får en form nedgang.

Han mener generelt at niveauet af  kører line uppet i feltet er blevet løftet i kvalitet. ”Haas har en topkører i Grosjean, Manor har Wehrlein og Renault kommer med Kevin, så der bliver en utrolig spændende kamp mellem mange teams i år hvor kører enten vil falde i niveau mens andre bryder igennem for alvor som kommende stjerner”.

Drømmescenariet for den kommende sæson ifølge kommentatoren fik vi også et svar på selvom det er svært at sige på nuværende tidspunkt hvor de første test blot lige er kommet i gang for alvor. “Jeg håber selvfølgelig på en tæt kamp om verdensmesterskabet, gerne med 2 til 3 teams. Set med danske øjne så ser jeg Kevin et sted hos Renault hvor han trives meget bedre end hos McLaren. Renault er lidt af et underdog team på nuværende tidspunkt, hvorfor de kan tillade sig at gamble en gang imellem i forhold til strategi.”

Jeg vil gerne sige stor tak til Jens Hansen for at stille op til denne snak om den kommende sæson i motorsportens kongeklasse.

Du kan se sæsonstarten når Kevin Magnussen og de øvrige i feltet, suser igennem Albert Park i Melbourne ved det Australske grand prix på TV3+ fra den 18-20. Marts.