Renaults Robert Kubica ender på toppen i den sidste træning, inden det går løs med kvalifikationen til Monacos Grand Prix 2010. Renault-køreren rundede gadebanen i tiden 1:14,806 og endte 46/1000 sekund foran Ferraris Felipe Massa.

Massas teamkammerat havde domineret torsdagens to træninger, men lørdag gik det skævt for spanieren. Den tidligere dobbelte vinder nåede blot seks omgange, inden han i Massenet røg i rækværket og beskadigede højre side på Ferrarien. Med betydelige skader på bilen har Ferrari-mekanikerne nu deres at se til inden kvalifikationen går i gang klokken 14.00.

Ud over Alonsos crash bød træningen ikke på de helt store overraskelser. Mark Webber, Lewis Hamilton og Sebastian Vettel runder top fem af, mens Mercedes-duoen Michael Schumacher og Nico Rosberg følger lige efter. Sebastien Buemi, Adrian Sutil og Jenson Button lukker top ti, mens Liuzzi og Alguersuari lander foran Williams-duoen med the Hulk, Nico Hülkenberg forrest.

Tiderne fra lørdagens træning:

  Kører Team Tid
1 Robert Kubica Renault 1:14.806
2 Felipe Massa Ferrari 1:14.852
3 Mark Webber RBR-Renault 1:14.945
4 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:15.038
5 Sebastian Vettel RBR-Renault 1:15.046
6 Michael Schumacher Mercedes GP 1:15.236
7 Nico Rosberg Mercedes GP 1:15.252
8 Sebastien Buemi STR-Ferrari 1:15.537
9 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:15.659
10 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:15.682
11 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1:15.691
12 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 1:15.769
13 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1:16.164
14 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:16.232
15 Vitaly Petrov Renault 1:16.240
16 Fernando Alonso Ferrari 1:16.266
17 Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari 1:16.644
18 Pedro de la Rosa BMW Sauber-Ferrari 1:16.696
19 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:17.782
20 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 1:17.865
21 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 1:18.063
22 Bruno Senna HRT-Cosworth 1:19.720
23 Karun Chandhok HRT-Cosworth 1:19.781
24 Timo Glock Virgin-Cosworth No time

Foto: Glenn Dunbar/LAT Photographic