Det europæiske grand prix står for døren, og gadebanen på Valencias havnefront står klar til at afvikle næste løb på F1-kalenderen. Det er tredje år i træk, at der køres på den relativt nye bane.

Efter flyveturen over Atlanten er flere teams klar med opdateringer. Den nok mest omtalte i den seneste uges tid er Ferrari-folkenes bud på en Red Bull-bagende. Maranello-teamet er klar med en opdatering, der skal have samme effekt som Red Bull Racings lave udstødningsrør.

Red Bull Racing prøver igen F-duct-systemet af. Denne løsning, som McLaren Mercedes var kommet på op til 2010-sæsonen, har teamet afprøvet tidligere, i det tyrkiske grand prix.

For Michael Schumacher bliver det et nyt bekendtskab. Den tyske mangedobbelte vinder af det europæiske grand prix har ikke tidligere kørt på banen. For Felipe Massa bliver det også et gensyn, efter brasilianeren stod over løbet i 2009 efter uheldet i Ungarn. Afløseren var Luca Badoer, der med et utal af snurreture ikke solgte sig selv synderligt godt.

Sådan gik det i 2009: Rubens Barrichello snød Lewis Hamilton i pitstoprunden og tog en tiltrængt sejr til Brawn GP, der efter en meget stærk start var kommet ind i lidt af en sejrstørke. Læs mere her.

Se programmet, tv-tider, links til livetiming mm. her:

Europas Grand Prix 2010

Tidsskema

Practice 1 fredag 25. juni klokken 10:00 – 11:30
Practice 2 fredag 25. juni klokken 14:00 – 15:30

Practice 3 lørdag 26. juni klokken 11:00 – 12:00
Kvalifikation lørdag 26. juni klokken 14:00

Race søndag 27. juni klokken 14:00

Fakta om løbet

Løbslængde: 57 omgange
Banelængde: 5.419 kilometer
Banerekord:  Timo Glock, Toyota, 1:38.683 (2009)

Livetiming kan følges her!

Tv-program i forbindelse med F1 2010 kan ses her

Foto: Brawn GP