Denne weekend køres der for første gang et Formel 1 Grand Prix i Indien. Det sker på den 5,125 km. lange Buddh International Circuit.

Force India holdet er på hjemmebane, og teamchef Dr Vijay Mallya mener, at løbet har stor betydning for Indien:

– Jeg har været involveret i motorsport i mere end 30 år, og det er en af ​​mine største lidenskaber. Jeg bragte den første Formel 1 bil til Indien i 1980’erne, og det har altid været min drøm en dag at se denne store nation vært for et Grand Prix. Så denne weekend er et meget stort øjeblik, og jeg er utrolig stolt. Det er et stort skridt fremad for indisk motorsport og sport generelt i vores land.

Mallya ser det som en meget vigtig weekend for Force India og forsikrer, at alle på holdet vil gøre alt for at være konkurrencedygtige.

Selvom hjemmepublikummet ikke får Karun Chandhok at se i løbet, så bliver de dog ikke snydt for en indisk kører. Narain Karthikeyan overtager nemlig Vitantonio Liuzzis sæde hos HRT. Inderen kommer dog næppe til at blande sig i toppen, men der alligevel frem til at køre løbet:

– At køre foran et heppende hjemmepublikum bliver en surrealistisk oplevelse. Det er noget man oplever en gang i livet, og jeg føler mig utrolig heldig. Der er et stort buzz omkring Grand Prixet allerede, og jeg er sikker på, at det bliver en bragende succes, der vil motivere flere unge til at deltage i motorsport og give os fremtidens F1 kørere.

I denne weekend kommer der lige som Canadas, Europas og Italiens GP to DRS zoner. En af dem ligger på start/mål langsiden, med afstandsmålingen i efter sving 15. Det skulle give en overhalingsmulighed ned ad langsiden. Anden DRS zone er på baglangsiden, med målepunktet lige før sving tre.  Du kan se den nye bane i Indien her

Denne gang skal man ikke så tidligt op, når man skal se løbet. Første træning køres godt nok 06:30 fredag, men både kvalifikation og løb starter først klokken 10:30.

Se spilforslag og odds på tipsomtips.com