Esteban Gutiérrez blev skubbet ud fra Sauber F1 Team efter 2014-sæsonen til fordel for svenske Marcus Ericsson og brasilianske Felipe Nasr. Nu kan Scuderia Ferrari annoncere, at mexicaneren har fået kontrakt som test- og reservekører for italienerne i den kommende sæson.

Gutiérrez og Sauber F1 Team har ikke haft den bedste sæson, og det økonomisk trængte team har til den kommende sæson valgt kørere, der angiveligt kommer med flere penge end mexicaneren – og i det ene tilfælde muligvis også mere talent.

Det var Sauber-teamets første sæson uden point siden de kom ind i GP-sporten i 1993.

Gutiérrez overhaler dermed Scuderias egen Raffaele Marciello inden om. GP2-køreren er del af Ferraris talentprogram. Offentliggørelsen kommer samtidig med at Scuderia tilføjer America Móvil som sponsor – det mexicanske, Carlos Slim-ejede teleselskab…

Ferrari har også kort efter ankomsten af Maurizio Arrivabene som administrerende direktør i Ferraris sportsafdeling og teamchef i Scuderia Ferrari foretaget en større omstrukturering