I den forgangne weekend blev 2. afdeling af ERC (European Rallycross Championship) kørt i Portugal, og endnu engang med Ulrik Linnemann helt fremme i Super1600 klassen.

Efter lidt koblingsproblemer lørdag som medførte en 6. plads i første heat, kørte Ulrik en 2. og en 1. plads hjem i heat 2 og 3. En fornem indsats som sikrede pole i A-finalen.

Efter en spændende finale kunne Linnemann køre i mål på en yderst flot 2. plads. En 2. plads som nu også betyder, at han ligeledes er nr. 2 i den samlede EM stilling.

I klassen for SuperCars så vi for første gang i rallycross historien sejren går til USA. Tanner Foust sikrede sin første sejr efter fornem kørsel. Han skal nok være værd at følge resten af året, og kan måske være en seriøs udfordrer til titlen.

TouringCars klassen havde et lidt tyndt fremmøde helt ned i Portugal, men endnu engang løb den unge Nordman Lars Enerberg med sejren, og han fører dog også klassen.

Det går allerede løs i næste weekend igen, hvor hele feltet er flyttet til Frankrig. Det kan vise sig at blive et af året hårdeste løb, da der typisk deltager mange kørere fra Frankrig, Belgien og Holland her. Man forventer i øvrigt op mod 30.000 tilskuere til løbet.

Super1600

1. Andreas Bakkerud (N), Renault Clio Mk2
2. Ulrik Linnemann (DK), Peugeot 207
3. Daniel Holten (N), Citroën C2
4. Johan Larsson (S), Citroën C2
5. David Johansson (S), Citroën DS3
6. Zdeněk Čermák (CZ), Škoda Fabia Mk2/5J

SuperCars

1. Tanner Foust (USA), Ford Fiesta Mk7 T16 4×4
2. Andréas Eriksson (S), Ford Fiesta Mk7 T16 4×4
3. Timur Timerzyanov (RUS), Citroën C4 T16 4×4
4. Frode Holte (N), Volvo C30 T16 4×4
5. Liam Doran (GB), Citroën C4 T16 4×4
6. Stig-Olov Walfridsson (S), Renault Clio Mk3 T16 4×4

TouringCars

1. Lars Øivind Enerberg (N), Ford Fiesta ST RWD
2. Derek Tohill (IRL), Ford Fiesta Mk7 RWD
3. Koen Pauwels (B), Ford Fiesta Mk7 RWD
4. Roman Častoral (CZ), Opel Astra OPC RWD
5. Robin Olsson (S), Peugeot 207 RWD
6. Patrick Mertens (B), VW Polo Mk4/9N3 RWD