Kevin Magnussen og Marco Sørensen er i aktion igen i de kommende dage på Circuit de Catalunya.
Her køres den afsluttende test, inden sæsonen går i gang for Formula Renault 3.5. Og endelig, fristes man til at sige, er der godt nyt fra vejrfronten. Efter tests med sne og regn er der nu varme asfalttemperaturer over den katalanske GP-bane, omend luften er kold og himmelen er præget af skyer.
Første testsession er i gang, og de danske kørere har allerede markeret sig fremme. Med lidt over to timer tilbage af formiddagssessionen er Kevin Magnussen hurtigste mand i testen foran Marco Sørensen.
Du kan følge Formula Renault 3.5-testen via livetiming her.
Racemag minder om, at det er en test, og at det kan være særdeles svært at udlede noget fra tiderne.