Som vi tidligere på dagen fik fortalt, så overvejer McLaren ifølge The Telegraph at udskifte Jenson Button med Kevin Magnussen til næste sæson.

Læs også: Spin sender Button på pension

Årsagen skulle angiveligt være, at den tidligere verdensmesters store lønpose skal spares væk til fordel for danskerens, som angiveligt ligger på 1 mio. pund mod Buttons 12 mio. pund.

Om rygter frustrerer Button, som vandt verdensmesterskabet i Formel 1 i 2009, skal være usagt. Briten var dog godt gammeldags gnaven, da han efter dagens belgiske Formel 1-grandprix blev spurgt til dagens præstation.

Op til søndagens grandprix havde McLaren blandt andet udskiftet motoren på deres kritiserede Formel 1-racer, men det hjalp helt tydeligt ingen ting.

Læs: McLaren skifter motor

Button sluttede således igen efter holdkammeraten Fernando Alonso og endnu værre igen som en af feltets agterlanterner.

Overfor flere medier udtalte Button efter løbet tydeligt frustreret, at de store forbedringer forud for løbet endnu engang viste sig ikke at bære frugt, og at det var pinligt at ligge bagerst og bliver overhalet med omgange.

Som man kan se nedenfor var der også blot tre biler efter Button, som præsterede endnu ringere en McLaren-raceren.

Resultat af Belgiens Formel 1-grandprix på Spa:

Hamilton
Rosberg
Grosjean
Kvyat
Pérez
Massa
Räikkönen
Verstappen
Bottas
Ericsson
Nasr
Vettel
Alonso
Button
Merhi
Stevens
Sainz
Ricciardo (udgået)
Maldonado (udgået)
Hülkenberg (udgået)