Belgiske Francois Duval må sidde over mindst ét løb i IRC, Intercontinental Rally Challenge. Proton-køreren er faldet i sit hjem og har brækket to ryghvirvler, hvilket sætter ham ud af spil i otte uger.

Faldet skete kort efter at Proton har testet 2010-udgaven af deres S2000 Satria Neo i Wales. Finske Anton Alen, Matti Rantanen og Francois Duval tæskede alle Protonen igennem i de walisiske skove.

– Vi havde tre gode kørere, der kunne give os noget meget positivt og værdifuldt feedback. Fra vores synspunkt er en af de mest opmuntrende ting, at kørte samme distance som i et VM-rallyløb uden at skulle arbejde på den, siger Chris Mellors, chef for MEM, Protons fabriksteam.

Proton-bilerne – og det øvrige IRC-felt – kører første gang i 2010 den 19.-23. januar i Monaco.

Foto: IRC