Oktober er kalendermåneden, i hvert fald inden for motorsporten. DTM melder sig nu klar med en foreløbig kalender for 2011.

11 løb i seks forskellige lande bliver det til for det oprindeligt tyskbaserede standardvognsmesterskab. Men ligesom biler ikke er særligt standard længere, rykker kalenderen også længere væk fra de tyske baner.

Ikke desto mindre er det genvalg til Hockenheimring (foto) til at åbne ballet i maj, mens Red Bull-Ring – den tidligere A1 Ring – er tilbage på kalenderen efter kraftig ombygning.

Andre nyheder er showeventet i München den 17. juli, hvor DTM-racerne skal give opvisning på det olympiske stadion – dog uden for mesterskabet.

Flere af løbene afhænger dog af godkendelser, ligesom datoen for finalen i Shanghai endnu ikke er endeligt bekræftet.

DTM-kalender 2011:

1. maj, Hockenheimring  Baden-Württemberg (D)
15. maj, Circuit  Park Zandvoort (NL)
5. juni, Red-Bull-Ring  Spielberg (A)
19. juni,EuroSpeedway  Lausitz (D)
3. juli, Norisring  (D)
17. juli Show event Olympic Stadium Munich (D)
7. august, Nürburgring  (D)
4. september, Brands  Hatch (GB)
18. september, Oschersleben  (D)
2. oktober, Valencia  (E)
23. oktober, Hockenheimring Baden-Württemberg (D)
6. november, Shanghai  (Kina)

Foto: DTM.com