Den blot 21-årige spanier Miguel Molina skal udfylde tomrummet i Audi-lejren i DTM, efter danske Tom Kristensen har parkeret sin Audi A4 endeligt.

Girona-køreren Molina har tidligere testet for Audi som 18-årig, men blev dengang vurderet for ung. I en nylig shootout mellem flere kørere vandt den unge kører det eftertragtede sæde ved siden af Mattias Ekström, Martin Tomzcyk, Oliver Jarvis og Timo Scheider i Audi Sport Team Abt Sportsline.

Miguel Molina bliver yngste Audi-fabrikskører i DTM

– Miguel er ikke blot en charmerende ung knægt, han er også meget hurtig. Han testede med flotte resultater for os for to år siden i Audi A4 DTM. Men med 18 år var skridtet til DTM efter vores mening lidt for tidligt for ham. Derfor glæder jeg mig over, at han nu har bekræftet det gode indtryk og performance fra dengang, siger Dr. Wolfgang Ullrich, chef for Audi Motorsport i en pressemeddelelse.

Molina er med sine 21 år en yngste Audi-fabrikskører i DTM nogensiden. 2010 byder på øvrige kørerrokader. Team Phoenix stiller med Alexandre Premat og Mike Rockenfeller, mens Katherine Legge skifter til Team Rosberg sammen med Markus Winkelhock – begge teams med 2008-modeller.

Molina har siden 2007 deltaget i Formula Renault 3.5, hvor han har scoret fire sejre og en række podieplaceringer.

Fotos: dtm.com, Audi Motorsport