I flere af de små felter i supportklasserne ved Padborg Super Prix blev der uddelt dobbeltsejre i løbet af weekenden.

Ronnie Bremer gjorde atter rent bord i det seks mand lille Peugeot Spider-felt, mens Dennis Lind tog sejren i begge løb i Formel Ford, der dog talte 11 kørere.

Norske Christer Gislerud havde flere konkurrenter med på banen i Bel-Ray SSC-klassen, hvor han i sin Porsche kørte sig frem til to sejre.

Morten Fruergaard vandt også to af to mulige i Syver-klassen, mens Claus Christensen og Michael Christensen måtte deles om sejrene i Renault Clio Cup.