TV 2 Sport er navnet på den nye tv-kanal, som motorsportfans bør se frem til. Det står nu klart, efter TV 2 har navngivet kanalen, der tager over for TV 2 Film fra årsskiftet.

Det er blandt andet her, du vil kunne se DTC i den kommende sæson.

Efter nogen indledende ballade om hvor kanalen ville blive tilgængelig, oplyser TV 2 nu, at der er truffet aftale med TDC.

– YouSee og TDC TV er den største tv-distributør herhjemme og bliver den sjette i rækken, som i 2015 kan tilbyde kanalen til sine kunder – de øvrige er Boxer, Canal Digital, Stofa, Viasat og Waoo. Derudover forhandles fortsat med en række andre tv-udbydere om distribution af sportskanalen, lyder det i en meddelelse fra TV 2.