Fru Fortuna var i den grad med den finske kører Kimi Raikkonen i dag. 

Kort efter starter af Østrigs Formel 1-grandprix mistede finnen kontrollen med sin bil, og i tumulten, der udspillede sig i den venstre side af banen, fik den tidligere verdensmester filtret Fernando Alonso med ind i ulykken.

Fernando Alonso ulykke Østrig 2015Som Formula1.coms tweet antyder efter løbet, var Alonsos racer meget tæt på at ramme Raikkonens hoved, da spanierens bil gled op over Raikkonens Ferrari, som samtidig pressede Alonsos McLaren ind over autoværnet.

Alonoso tæt på at ramme Raikkonen Østrigs Grandprix 2015

Heldigvis fik vi også lidt race, da saftycaren langt om længe kørte af banen. Nico Rosberg, der startede som nummer 2, fik en blændende start, da han i første sving overhalede teamkammerat Lewis Hamilton.

Undervejs lavede Hamilton også en fejl, da han kørte ud over markeringen i pitlane, men da sad Rosberg allerede solidt på førstepladsen. De sekundære pladser delte Hamilton (2), Massa (3) og Vettel (4) mellem sig.

Tyskeren sad ellers solidt på tredjepladsen, men en pitfejl ødelagde Vettels mulighed for at slutte på podiet.

McLaren-Honda fejlede igen

Udover Alonsos dramatiske crash var der ikke mange, der havde levnet McLaren store chancer for succes ved Østrigs Formel 1-grandprix.

Der gik da heller ikke mere end en håndfuld omgange, før Jenson Button blev bedt om at køre raceren i pit.

Se den samlede Formel 1 Stilling

Med sejren er kampen om verdensmesterskabet igen fuldkommen åben.