Jenson Button vandt et spændende Grand Prix i Kina, hvor vejret igen spillede en stor hovedrolle. Allerede på opvarmningsomgangen begyndte det at dryppe let, og med stort set et helt felt på tørvejrsdæk var der lagt op til spænding fra start. Da starten gik skød Alonso frem som en raket og kom forbi både Webber og Vettel, men det var også lidt for hurtigt, og Alonso måtte indkasserer en stop and go penalty.

De efterfølgende mange omgange blev en blanding af regnvejr, tørvejr og to safetycar perioder som betød et sandt overarbejde for mandskaberne i pitten. Jenson Button valgte igen den helt rigtige løsning og kunne efter anden safetycar periode styre løbet fra spids. Bag ved ham var Nico Rosberg i sin Mercedes GP længe toer, men en stærkt kørende Hamilton kom stormende bagfra og viste sig for hurtig for Rosberg.  Hamilton slutter toer i en dobbeltsejr til McLaren, og første gang Hamilton og Button er på podiet samtidig i hele deres F1 karriere.

Fernando Alonso kæmpede sig på trods af sin stop and go straf op til en fjerde plads, med blandt andet på en lidet flatterende overhaling på teamkammerat Massa i pitindkørslen. Et stunt som Hamilton også forsøgte sig med, dog ikke på Button, men derimod på Sebastian Vettel. Samme par var også involveret i et anden opgør i pitten, men denne gang på vej ud af pitten, en episode stewards har valgt at se nærmere på efter løbet.

Renault viste igen at de kan blande sig i toppen og Kubica kører ind på en femteplads, mens Petrov kæmpede sig i mål på en flot 7 plads, blandt andet ved at overhale Schumacher på sidste omgang. Schumacher som igen må konstaterer at han ikke kan følge med teamkammerat Rosberg.

Red Bull fejlede deres pitstrategi og samtidig med at flere teams har nærmet sig deres pace, betød det en skuffende sjette plads for Sebastian Vettel og en ottendeplads til teamkammerat Webber.

Mesterskabsførende Felipe Massa havde et meget anonymt løb og sluttede på en niende plads, efterfulgt af Michael Schumacher. Dagens resultat betyder at Jenson Button rykker op på førstepladsen med 60 point efterfulgt af Nico Rosberg med 50 point. Fernando Alonso deler nu tredjepladsen med Lewis Hamilton begge med 49 point.

Resultat af Kina’s Grand Prix 2010

Pos Kører Team Time Point
1 Jenson Button McLaren-Mercedes Winner 25
2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes +1.5 secs 18
3 Nico Rosberg Mercedes GP +9.4 secs 15
4 Fernando Alonso Ferrari +11.8 secs 12
5 Robert Kubica Renault +22.2 secs 10
6 Sebastian Vettel RBR-Renault +33.3 secs 8
7 Vitaly Petrov Renault +47.6 secs 6
8 Mark Webber RBR-Renault +52.1 secs 4
9 Felipe Massa Ferrari +57.7 secs 2
10 Michael Schumacher Mercedes GP +61.7 secs 1
11 Adrian Sutil Force India-Mercedes +62.8 secs
12 Rubens Barrichello Williams-Cosworth +63.6 secs
13 Jaime Alguersuari STR-Ferrari +71.4 secs
14 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth +1 Lap
15 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth +1 Lap
16 Bruno Senna HRT-Cosworth +2 Laps
17 Karun Chandhok HRT-Cosworth +4 Laps
Ret Jarno Trulli Lotus-Cosworth +30 Laps
Ret Lucas di Grassi Virgin-Cosworth +48 Laps
Ret Pedro de la Rosa BMW Sauber-Ferrari +49 Laps
Ret Sebastien Buemi STR-Ferrari +56 Laps
Ret Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari +56 Laps
Ret Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes +56 Laps
Ret Timo Glock Virgin-Cosworth +56 Laps

Stillingen i mesterskabet

Pos Kører Team Points
1 Jenson Button McLaren-Mercedes 60
2 Nico Rosberg Mercedes GP 50
3 Fernando Alonso Ferrari 49
4 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 49
5 Sebastian Vettel RBR-Renault 45
6 Felipe Massa Ferrari 41
7 Robert Kubica Renault 40
8 Mark Webber RBR-Renault 28
9 Adrian Sutil Force India-Mercedes 10
10 Michael Schumacher Mercedes GP 10
11 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 8
12 Vitaly Petrov Renault 6
13 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 5
14 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 2
15 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1
16 Sebastien Buemi STR-Ferrari 0
17 Pedro de la Rosa BMW Sauber-Ferrari 0
18 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 0
19 Karun Chandhok HRT-Cosworth 0
20 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 0
21 Bruno Senna HRT-Cosworth 0
22 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 0
23 Timo Glock Virgin-Cosworth 0
24 Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari 0

Foto:Mclaren.com