Det blev til den fjerde DTM-sejr for Paul di Resta på Brands Hatch. Skotten tog starten fra pole, og var aldrig truet igennem løbet. Bruno Spengler og Timo Scheider kæmpede hele løbet igennem om andenpladsen, men Scheider i Audi formåede aldrig at komme forbi Spengler.

Miguel Molina leverede et flot løb i en 2008 Audi A4. God taktik i forbindelse med de to obligatoriske pitstop betød, at den spanske kører endte løbet på fjerdepladsen efter at være startet som nummer 8.

Mathias Eksström fik løbet ødelagt på anden omgang. Efter små sammenstød i starten af løbet, var det klart at Audi’en ikke var til at styre. Sussie Stoddart ramte svenskeren bagi, og herefter måtte Eksström udgå. Ralf Schumacher udgik senere i løbet, efter en startplacering som nummer 4.

Resultat af løbet – 98 omgange:

Pos. # Kører Team/bil Afstand
1. 7 Di Resta/GBR AMG Mercedes C-Klasse 1:10:05.552
2. 4 Spengler/CDN Mercedes-Benz Bank AMG C-Klasse 07.443
3. 1 Scheider/GER GW:plus/Top Service Audi A4 DTM 10.258
4. 18 Molina/ESP Audi Bank A4 DTM 10.719
5. 3 Paffett/GBR Salzgitter AMG Mercedes C-Klasse 12.780
6. 2 Jarvis/GBR Tabac Original Audi A4 DTM 23.830
7. 6 Tomczyk/GER Red Bull Cola Audi A4 DTM 23.986
8. 9 Prémat/FRA TV Movie Audi A4 DTM 25.689
9. 10 Rockenfeller/GER S line Audi A4 DTM 26.193
10. 11 Green/GBR Junge Sterne AMG Mercedes C-Klasse 26.573
11. 16 Engel/GER GQ AMG Mercedes C-Klasse 26.951
12. 17 Coulthard/GBR Deutsche Post AMG Mercedes C-Klasse 31.748
13. 21 Cheng/CHN stern AMG Mercedes C-Klasse 1 lap
14. 15 Legge/GBR Glamour Audi A4 DTM 1 lap
15. 14 Winkelhock/GER Playboy/GW:plus Audi A4 DTM 23 laps
16. 8 Schumacher/GER Laureus AMG Mercedes C-Klasse 68 laps
17. 12 Stoddart/GBR TV Spielfilm AMG Mercedes C-Klasse 91 laps
18. 5 Ekström/SWE Red Bull Audi A4 DTM 96 laps

Top 6 i mesterskabet er nu:
1. Spengler – Mercedes: 52
2. Di Resta – Mercedes: 43
3. Paffett – Mercedes: 39
4. Scheider – Audi: 29
5. Eksström – Audi: 28
6. Green – Mercedes: 27

Foto: DTM.com