Skotske Paul di Resta snupper som ventet pladsen som test- og reservekører hos Force India i den kommende sæson. Den 23-årige DTM-kører imponerede i en sådan grad i den fælles F1-test i december, at han i 2010 kan skrive både F1 og DTM på sit CV.

Dermed slutter skotten sig til Vitantionio Liuzzi og Adrian Sutil, der også var makkerparret i det indiske team i dele af 2009.

Ved siden af rollen som test- og reservekører hos Force India, skal di Resta fortsætte for Mercedes-Benz i DTM.

– Jeg er ekstatisk over endelig at få chancen for at rykke op i Formel 1. Jeg er glad for, at jeg kan begynde min F1-karriere med Force India, et team med masser af potentiale. Jeg ser dette skridt som at komme nærmere mod min drøm om at køre F1, men jeg ved, at jeg har meget at lære omkring bilen og banerne lige nu. Jeg tror, at dette program er den perfekte måde at forberede mig fuldt og være klar til at køre, hvis og når chancen for et raceseat kommer. Jeg håber, at dette vil være starten på en lang fremtid med Force India, siger Paul di Resta i en pressemeddelelse.

Offentliggørelsen fandt sted hos Whyte & Mackay i Glasgow. Whiskyproducenten kan skrive deres navn på Force India-raceren som sponsor.

Foto: Force India F1