Gaderace i Music City
Både IndyCar med Christian Lundgaard og Indy Lights med Christian Rasmussen og Benjamin Pedersen er i aktion den kommende weekend, når der for anden gang køres race i gaderne i Nashville, countrymusikkens Holy Grail.
Løbene, der køres under overskriften Big Machine Music City Grand Prix, afvikles søndag for begge kategorier; se tidsplanen på Indycars hjemmeside på linket herunder (amerikansk tid).
IndyCar-løbet kan som altid følges direkte på TV3 Max.
WeatherTech på Road America
Det amerikanske sportsvognsmesterskab WeatherTech Sportscar Championship (IMSA)vil ikke stå tilbage for formelracerne, og afvikler en mesterskabsafdeling på legendariske Road America i Wisconsin. Også her er der dansk deltagelse.
I LMP2 er High Class Racing med Anders Fjordbach/Dennis Andersen til start, mens unge Malthe Jakobsen er hasteindkaldt til LMP3 af Sean Creech Motorsport. Også dette løb køres søndag d. 7. august.
Se programmet her hos IMSA.com.
Bastian Buus i Carrera Cup Deutschland
Ikke en uge uden løb til Bastian Buus, fristes man til at skrive. Denne uge kører den unge dansker den tyske cups 9. og 10. afdeling på Nürburgring.
Løbene kan følges på YouTube her.
Racerelite og velgørenhed på Bellahøj
Weekenden byder også på topunderholdning herhjemme i form af CHGP, hvor der bl.a. køres TCR Denmark, Legend Cars, historiske biler samt Royal Pro/Am og velgørenhedskørsel i Race for Riget.
TCR kan følges på YouTube her.
Læs mere her hos CHGP.
Se alle danske motorsportsarrangementer i vores løbskalender her.
Disse nyheder er fra DASUs elitenyhedsbrev – abonner på det her.
Foto: Chris Jones



