Kevin og Mikkel på Road America

Road America kaldes normalt USA’s svar på Spa Francorchamp i Belgien (når der ses bort fra niveauforskellene på Spa), og banen i Wisconsin lægger den kommende weekend asfalt til sjette afdeling af IMSA WeatherTech Sports Car Championship. Kevin Magnussen er til start for Chip Ganassi i DPI, hvor han deler bil med Renger van der Zande. Det er tidligere blevet til en enkelt sejr for Cadillac-teamet; i Detroit.
I LMP2 er Mikkel Jensen til start med Ben Keating. Holdet er P1 i mesterskabet.

Løbet køres 8. august; se mere og følg løbet live på seriens hjemmeside imsa.com.

Lind og Grundtvig i aktion

Snetterton-banen i Norfolk er scenen for femte afdeling af de engelske mesterskaber i GT og Formula 3. I GT3 skal Dennis Lind og makker forsvare deres føring for Lamborghini, mens Mikkel Grundtvig fortsætter lærekurven i F3.

Følg løbene bl.a. på British GT’s hjemmeside her.

Dette resumé er del af DASUs elitenyhedsbrev – abonner på det her.

Foto: Richard Prince/Cadillac Photo