David Heinemeier Hansson forsømmer ikke en chance for at lade op til dette års 24-timers Le Mans. Den Chicago-baserede it-iværksætter kører denne weekend i anden afdeling af ELMS.
Det sker på Imola-banen – en bane, som danskeren tidligere har kørt på i Radicals. Denne gang bliver det dog en Nissan Zytek for britiske Greaves Motorsport, hvor han skal køre sammen med Tom Kimber-Smith i teamets anden bil.
– Jeg glæder mig til at køre et enkeltstående løb på Imola i ELMS med Greaves og Tom Kimber-Smith denne weekend, skriver David Heinemeier Hansson på sin Twitter.
– Vi er glade for at byde David velkommen til teamet. Han bringer en stor mængde erfaring og fart for en kører, der har sølvstatus hos ACO. Vi går efter at gentage vores succes på Imoa, hvor vi vandt det seneste langdistanceløb i 2011, siger Jacob Greaves, teammananager.
Greaves Motorsport har i sammen åndedrag meddelt, at de erstatter Christian Zugel i #41. Erstatningen bliver det amerikanske håb Alexander Rossi, der skal køre sammen med Tom Kimber-Smith og Eric Lux.
Tretimersløbet på Imola køres lørdag fra klokken 16.00.



