Igennem 2008 og 2009 sæsonerne havde Force India et samarbejde med Aerolab Srl., der hjalp dem med at udvikle aerodynamiske dele til bilerne VJM02 og VJM03. Det skete i samarbejde med holdets egen aerodynamiske afdeling i Brackley i England.
I august 2009 ophævede Force India dog samarbejdet, da de mente at Aerolab Srl. brød fortroligheden og sendte informationer videre. I oktober 2009 startede Force India derfor en retsag ved de italienske myndigheder mod unavngivne personer, for videregivelse af fortrolige oplysninger.
Force India mener at Aerolab Srl. videregav informationer til 1 Malaysia Racing Team Ltd. og Mike Gascoyne. Mike Gascoyne arbejdede på det tidspunkt sammen med Aerolab Srl. De informationer skulle så være blevet brugt på sidste års Lotus racer, T127.
Derfor skal parterne nu mødes i det engelske retssystem 16. januar 2012. Samtidig kører der en seperat retsag om det samme i Italien, hvor Aerolab Srl. kommer fra.
Force India blev anklaget af Aerolab Srl. for at bryde kontrakten for tidligt. Den sag kører fortsat i de italienske retssystem, men har ikke sammenhæng med sagen om videregivelse af informationer.
Foto: Force India