Danmark er en miniputnation, når det kommer til bilsport. Ikke desto mindre er det lykkes at udklække en lang række talenter, der på hver sin måde har sat aftryk på den internationale sport på tværs af sportsgrene.

Det arbejde fortsættes i DASU i samarbejde med Team Danmark. 

I DASU ligger talent- og elitearbejdet hos eliteudvalget, der er ansvarligt for udvælgelsen og den sportslige udvikling af talenter med potentiale til topplaceringer inden for alle sportskategorier.

Og nu er talenttruppen og de indplacerede talent- og eliteatleter valgt for 2021-sæsonen.

Nyt for 2021 er, at Christian Lundgaard er rykket op i højeste kategori, verdensklasseatleter, mens enkelte er rykket ud.

Du kan se den samlede liste over indplacerede på dasu.dk under talent og elite her.

Husk, du kan få nyheder om de indplacerede talenter direkte i indbakken ved at abonnere på elitenyhedsbrevet – tilmeld dig her.

Foto: Joe Portlock – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images