DASU og FDM er gået sammen om at skabe en ny klasse i historisk motorsport. Makkerparret har nu skabt en klasse for biler ældre end 25 år.
– Et let orienteringsløb hvor der lægges vægt på en køn køretur på veje af fin kvalitet samt ikke mindst pauser med plads til snak og hygge med de øvrige deltagere, siger primus motor for FDM DASU Classic, Anni S. Andersen i en pressemeddelelse.
Ideen bag FDM DASU Classic er at få genoplevet køreglæden, møde spændene mennesker i spændene biler, lær din bil at kende og dit land ved at køre på sjove og smukke veje uden det store budget.
Der kræves ikke andet udstyr end bilens eget sikkerhedsudstyr da arrangørene oplyser, at der ikke vil blive kørt hastigheder over 50km/t i gennemsnit og naturligvis gyldigt kørekort. Codriveren eller navigatøren behøver ikke andet end en linial og en kuglepen og måske en triptæller.
For at komme godt i gang med FDM DASU Classic, afholdes der kurser den 7. marts samt prøveløb to uger senere flere steder i landet. Læs meget mere om FDM DASU Classic på www.dasuclassic.dk
Foto: Michael Eisenberg