Det blev til to danskerpodier i 2020-udgaven af 24-timersløbet på Le Mans. Nicki Thiim og Marco Sørensen tog sammen med Richard Westbrook en tredjeplads i GTE Pro-klassen. 

I GTE Am blev det til podium i debuten for Nicklas Nielsen, der i AF Corse Ferrari #83 indtog tredjepladsen med Perrodo/Collard.

Mikkel Jensen måtte se sig slået af podiet med kun en halv time af løbet sammen med Vergne/Rusinov. G-Drive-trioen endte som femmer i LMP2-klassen.

High Class Racing måtte udgå efter flere tekniske problemer, selvom det danske team med Anders Fjordbach blandt kørerne havde markeret sig helt fremme i løbets indledningsfase.

Det blev et svært Le Mans for Michael Christensen og Porsche-teamet, der endte som sekser i klassen. 

GTE Am havde også Jan Magnussen med, og danskeren kunne med sine to amerikanske medkørere avancere til sjettepladsen i klassen. Michelle Gatting og Iron Lynx-teamet endte på en 9. plads i klassen.

Løbet blev vundet samlet af Toyota #8 med Buemi, Nakakima og Hartley.

Se de samlede resultater her