I weekendens anden kvalifikation i World Series by Renault 3.5 var de to danskere igen med i fronten af feltet allerede i starten af kvalifikationen. Marco Sørensen var den første til at komme under 1.18, men efter 10 minutter var det Sergey Sirotkin, der var hurtigst foran Marco Sørensen. Samtidig manglede Kevin Magnussen for alvor at sætte en hurtig tid.
Den første hurtige tid fra Magnussen kom dog lige efter, da han rykkede op som nummer seks. Midt i kvalifikationen var det som vanligt tid til nye dæk, så der kom lidt ro på banen. Den bedste tid på det tidspunkt var også hele to sekunder efter Marco Sørensens pole-tid var lørdagen.
I den sidste tredjedel af kvalifikationen blev tiderne bedre, og med seks minutter tilbage havde Kevin Magnussen hurtigste tid. Et minut senere rakte den tid dog kun til nummer seks, så tiderne blev hele tiden bedre. Heldigvis satte de to danskere også bedre tider sidst i kvalifikationen.
Med tre minutter igen var Nigel Melker hurtigst, med Marco og Kevin lige efter sig. Marco Sørensen fortsatte lørdagens form, og endte med pole foran Nigel Melker og Kevin Magnussen. Dermed kan det meget vel blive samme podie i løbet i dag som igår, og det er tydeligt at Melker for alvor har fundet formen på nuværende tidspunkt i sæsonen.
Stoffel Vandoorne starter lige efter Kevin, og vil uden tvivl være meget opsat på at slutte foran danskeren. Will Stevens slutter top fem af, mens Antonio Felix da Costa lidt skuffende kun blev nummer otte.
Top 10 i kvalifikationen
| Pos | Kører | Team | Gap |
| 1 | Marco Sørensen | Lotus |
1:16.233 |
| 2 | Nigel Melker | Tech 1 Racing |
+0.099 |
| 3 | Kevin Magnussen | Dams |
+0.121 |
| 4 | Stoffel Vandoorne | Fortec Motorsport |
+0.225 |
| 5 | Will Stevens | P1 by Strakka Racing |
+0.382 |
| 6 | Norman Nato | Dams |
+0.403 |
| 7 | Arthur Pic | AV Formula |
+0.492 |
| 8 | Antonio Felix da Costa | Arden Caterham |
+0.543 |
| 9 | William Buller | Zeta Corse |
+0.586 |
| 10 | Sergey Sirotkin | ISR |
+0.599 |



