Kevin Magnussen ligner en kører på vej mod en god weekend i Spanien – især i vådt føre. I torsdagens test var Magnussen hurtigst og tidligt i fredagens første træning satte han bedste tid. Den forbedrede danskeren løbende i løbet af den time træningen varede. Træningen var igen præget af en våd bane.

Alligevel endte Magnussen den første træningen på toppen med tiden 1:56.130. Ikke overraskende kom Da Costa og Vandoorne ind på de efterfølgende pladser, mens Nico Müller og Sergey Sirotkin lukker top fem af. Marco Sørensen sluttede første træning som nummer 7, 0,849 efter Magnussen.

I den anden træning var banen tør. Tiderne var derfor noget bedre end i den første træning. Endnu engang var Kevin Magnussen med i toppen, og efter 20 minutter sad han på den hurtigste tid. Halvvejs i træningen blev den tid dog slået, men heldigvis med danske briller blev den slået af Marco Sørensen.

Danskernes tider blev dog slået, men til sidst i træningen satte Kevin Magnussen alligevel den hurtigste tid, inden træningen blev flaget af kort før tid. Med tiden 1:40.241 sluttede danskeren 0.112 foran Da Costa og 0.142 foran Marco Sørensen. Will Stevens og Daniil Move slutter top fem af.