Le Mans er kendt for meget – blandt andet de horder af danske fans, der hvert år valfarter til det legendariske løb på Circuit La Sarthe.

Lidt mindre kendt er det måske, at der hvert år er op mod 20 danske officials på banen, der sørger for at flage hele weekenden igennem.

Og 2013 er ingen undtagelse.  Blandt de ca. 1500 officials, som skal sikre hele afviklingen af løbet, bidrager Danmark hvert år med mellem 15-20 erfarende officials.

De danske officials tilmeldes Le Mans 24H via de franske arrangører ACO, i samarbejde med Dansk Automobil Sports Union (DASU). De danske officials kommer primært fra henholdsvis Historisk Motor Sport (HMS)og Motor Sport Sønderjylland (MSS), hvor de til dagligt arbejder som officials.

For at komme i betragtning til Le Mans 24h er det er krav, at man har flere års erfaring som official under de hjemlige himmelstrøg. Derudover er det en stor fordel, hvis man kan fransk, da alt foregår på fransk.

HMS, MSS og DASU er pt. i fuld gang de forskellige formaliteter omkring tilmeldingen af et hold danske officials til dette års Le Mans 24h. Selv om man er i god tid med tilmeldingen, så bliver de danske official først formelt godkendt af ACO få uger før løbet.

Man har dog endnu ikke oplevet at få afvisninger af de tilmeldte officials. Derfor regner officialsene også med at være med på banen til Le Mans 2013.