Den tidligere verdensmester, Damon Hill, udtaler, at man ikke kan bebrejde Lewis Hamiltons beslutning om at forlade McLaren til fordel for Mercedes AMG – McLaren tog sig for god tid.

Hamilton, der skifter til Mercedes for 2013, har i de tidligere løb været væsentlig stærkere i forhold til farten hos Mercedes. Alligevel er Hill sikker på, at skiftet er det rigtige for Hamilton, da den lange kontraktforhandlingsperiode med McLaren også kan have skabt andre problemer, som har forårsaget Hamiltons afgang.

– Lewis har været som en fanget fugl hos McLaren, han har været kontrolleret igennem hver centimeter af sit liv, så jeg kan ikke bebrejde ham for at forlade Mclaren, han havde brug for at forlade McLaren til at strække sine vinger, udtaler Hill til autosport.

Damon Hill, der tog sig et verdensmesterskab i 1996 er sikker på, at Hamiltons afgang fra McLaren kan have en del indvirkninger på de fremtidige forhandlinger inden for F1-paddocken.

– Det her er et stort skift i magtbalancen i Formel 1, det viser hvor vigtig en ingrediens en kører er, i forhold til hvad teamsene tror.

– Der er et stort spring mellem filosofien for en kører og for et team. En kører ønsker bare at køre race og ser ikke Formel 1 som en marketingsøvelse eller et sted til at udvikle sig som produkt. For et team er køreren en lejet mand. Men en kører har retten til et ståsted i sin karriere, de tilhører ikke et team, slutter Hill.