En person har både haft oplevelsen at flyve rundt over Yas Marina Circuit, der lægger asfalt til finaleløbet i Formel 1. Den nye Herman Tilke-designede bane i Abu Dhabi har haft besøg af David Coulthard, der guider os rundt på banen.

– Da jeg havde muligheden for at køre på banen, slog det mig, at det jo er en bane i to dele. Den første halvdel til sving 9 er en klassisk ny bane. Der er den hurtige sektion fra starten i sving 1 til den snævre hårnål i sving 4, hvor tribunen bogstaveligt talt hænger ud over. Der er mulighed for at slipstreame og overhale, siger DC om banen.

yas_marina_circuit_f1
Grafik over Yas Marina Circuit - den ny bane i F1-kalenderen

– På bagsiden af banen er der en ægte bybanefornemmelse, hvor man kommer under hotellet med en række 90 graderssving, før den åbner op ud mod slutningen af omgangen med et medium hastighedssving, der fører ud på start/mål-langsiden.

– Det er en meget udfordrende pitindgang, som faktisk er en tunnel under banen, og det gør det ekstra udfordrende for kørerne at køre ind og ud af pitten, siger David Coulthard.

– Der er skønne faciliteter og garager med aircondition, hvilket vil gøre livet lidt nemmere, og da det er et aftenløb vil det fjerne noget af varmen fra hvad der kan være meget varmre og fugtige betingelser. Jeg synes, at skumringsaspektet i løbet vil betyde mere visuelt for tilskuerne og for tv, men jeg tror det vil være helt ok for kørerne. Der vil ikke blive belysning, det vil bare være et skifte fra dagslys til aften, uden problemer, slutter Coulthard.

Grand prixet i Abu Dhabi køres klokken 14.00  dansk tid.

Foto: Bob Martin / Red Bull Air Race / AP Image