Der må være masser af julestemning hos arrangørerne af Classic Race Aarhus i disse dage. Allerede et halvt år før de historiske løb køres rundt om Mindeparken i Aarhus er der solgt 10.000 billetter.
Det er samme tal, som der samlet blev solgt første gang, løbet blev afviklet i 2010. 2011-udgaven solgte omkring 20.000 billetter.
– Et par dage før juleaften rundede vi solgt billet nummer 10.000 i forsalg. Mange har naturligvis benyttet højtiden til at købe en billet eller to til et familiemedlem, der enten interesserer sig for biler eller har en veneration for det klassiske, men vi har også solgte mange billetter til store grupper i forbindelse med firmaarrangementer, siger Niels Brøchner, der er formand for bestyrelsen i Fonden Classic Race Aarhus, i en pressemeddelelse.
– Når vi sammenligner næste års forsalg med forsalget til det seneste løb, så tegner Classic Race Aarhus virkelig til at blive en publikumstræffer i 2012, vurderer Niels Brøchner. – De 10.000 billetter vi allerede nu har solgt, svarer til det antal billetter, som vi nåede at sælge til dette års løb, inden vi lukkede forsalget få dage før løbet.
Classic Race Aarhus køres den 22.-24. juni 2012.