Christina Nielsens arbejdsgiver i Tudor United SportsCar Championship trækker sig med umiddelbar virkning.
NGT Motorsports-teamet, som den danske racerkvinde har stillet til start for i flere af langdistanceløbene i den nordamerikanske serie, trækker sig fra serien, hvor de har kørt med Porsche 911 GT America #30. Den har Nielsen i de længere løb delt med polske Kuba Giermaziak og MOMO-partner og kører Henrique Cisneros.
Ifølge Sportscar365.com skyldes exiten fra TUSC personlige og forretningsmæssige forpligtelser for venezuelaneren Cisneros.
Christina Nielsen skulle som minimum have kørt Petit Le Mans senere på året, men fortsætter som planlagt i Porsche-mærkeklassen IMSA GT3 Cup Challenge for NGT-teamet
– Jeg kører på Mosport denne weekend, og vi prøver stadig at finde en plan for Petit Le Mans, siger Christina Nielsen til Racemag.