Christina Nielsen sejrede søndag på Slovakiaring i ADAC GT Masters’ Gentlemen-mesterskab.

Sammen med polske Kuba Giermaziak kunne den danske racerpige sejre i Farnbacher Racing-Porschen, endda med stor margin, efter duoen var startet som firer.

Resultaterne betyder, at Christina Nielsen går ind til sæsonfinalen med et forspring på et point til René Bourdeaux.

– Vi fandt endeligt at godt set-up som virkelig gjorde det muligt at køre nogle gode tider i bilen. Det var et svært set-up at håndtere, men farten var endelig der. Vi kørte et stabilt og klogt løb som i sidste ende gjorde at vi vandt i klassen og tog førersædet tilbage i mesterskabsstillingen, siger Christina Nielsen til Racemag.

Netop René Bourdeaux vandt lørdagens løb foran Remo Lips og Christina Nielsen, der altså også lørdag kunne træde på podiet.

Simon Knap/Jeroen den Boer vandt lørdagens løb i DB Motorsports BMW Z4,  mens Diego Alessi og Daniel Keilwitz vandt søndag for Callaway Competition i Chevrolet Corvette.

Sæsonfinalen køres på Hockenheim den 28.-29. september. Også her deler Christina Nielsen Farnbacher Racing-Porsche med Kuba Giermaziak.

Stillingen i ADAC GT Masters, Gentlemen Trophy, før sidste afdeling:

1

Christina Nielsen » 237

2

René Bourdeaux » 236

3

Remo Lips » 201

4

Toni Seiler » 160

5

Paul Green » 85

6

Eduard Leganov » 47

7

Gerd Beisel » 43

8

Charles Espenlaub » 36

8

Charles Putman » 36

9

Gottfried Grasser » 15