Christian Sørensen tog tre af fire sejre på Padborg Park, men det var alligevel Ole Petersen som forsvarede sin titel. En titel der betød rigtig meget for ham, hvilket var tydeligt da han kravlede ud af sin Mercedes efter sidste løb.

For Ole måtte kæmpe hårdt for titlen. Maksimumvægt og hele tre strafbaner efter to nærkontakter med modstandere, men da løb 3 var kørt var mesterskabet hjemme. Sønderjyden formåede i sin jagt på titlen at tage en andenplads i løb 2. Christian Sørensen sikrede sig plads to i mesterskabet, mens Casper Pilgaard tog sig af den nederste plads på mesterskabspodiet.

  • Christian Sørensen Casper Pilgaard Padborg Park 2021 supergt

Det danske vejr udspillede sig fra sin sædvanlige efterårsagtige side med konstant regn i forskellig intensitet. Frederik Nymark var bedst til at udnytte dette i løb 1. Her tog han starten og trak fra de andre. Christian Sørensen blev toer foran Casper Pilgaard.

Casper Pilgaard kom i top 3 i tre af de fire løb, mens Christian Sørensen ikke sluttede dårligere end 2’er i de fire løb. Kevin Verner, som for nylig blev far til Konrad, viste flaget for #512. 5’er i første løb, 4’er i løb 2 og p3 i løb 3 og 4 betød champagne og pokaler med hjem.

Christian Sørensen og Casper Pilgaard sikrede sig teammesterskabet foran Team OK og Outzen Motorsport.

Martin Henckel Mortensen vandt AM-mesterskabet, og det var desværre en skuffende weekend på Padborg Park, der frarøvede ham tredjepladsen i det generelle mesterskab. Nu er sæsonen slut og vi ser frem til fornyet race i 2022.