Christian Lundgaard og Rahal Letterman Lanigan Racing forlænger kontrakten, så danskeren nu har en kontrakt for 2023 og flere år frem i NTT Indycar Series.
Kontrakten kommer efter en stribe løb, hvor danskeren virkeligt har markeret sig, også sammenlignet med teamets øvrige, højtrangerede kørere. En andenplads ved Gallagher Grand Prix på Indianapolis 30. juli og senest den bedste kvalifikation i Music City Grand Prix i Nashville har rykket ham fremad i stillingen. Danskeren fører fortsat Rookie of the Year-stillingen.
“Jeg vil gerne sige et stort tak til Bobby, David og Mike for at give mig muligheden for at forlænge med teamet. Vi har fået nogle gode resultater på det seneste, og jeg er sikker på, at det også har hjulpet på deres beslutning,” siger Christian Lundgaard ifølge teamet.
“Først og fremmest er jeg glad for, at de gav mig denne chance. For et år siden kvalificerede vi os godt til Grand Prix’et (på Indianapolis, red.), og de besluttede at de ville have mig en for en fuld sæson, og jeg synes vi har fået det maksimale ud af det indtil nu. Jeg er sikker på, der er tidspunkter, hvor vi kunne have præsteret bedre, men nu har vi muligheden for at fortsætte udviklingen,” siger han videre.
Næste løb er Bommarito Automotive Group 500 på World Wide Technology Raceway den 20. august.
Foto: Lisa Hurley