Christian Lundgaard leverede et forrygende resultat i Indycar sidste weekend i Honda Indy Toronto, hvor han, som første dansker nogensinde, tog sejren søndag. Næste afdeling af NTT Indycar Series køres i weekenden på ovalbanen, Iowa Speedway, og er den eneste ”doubleheader weekend” – der køres løb både lørdag og søndag. Efter succesen i Toronto ligger Lundgaard 7’er i mesterskabet med 10 point op til 6’eren, Scott McLaughlin. Danske Benjamin Pedersen kører også med for teamet A.J. Foyt Enterprises.
Christian Rasmussen 2’er i Indy NXT
Indy NXT er klassen lige under Indycar, og her kører Christian Rasmussen med for teamet HMD Motorsports. Rasmussen tog en sejr tilbage i april i Alabama og ligger nr. 2 i mesterskabet med 228 point og 16 point op til den mesterskabsførende, Nolan Siegel.
NTT Indycar Series kan ses på Viaplay, og Indy NXT Series kan ses på Indycar Live. Her kan også træning og kvalifikation for NTT Indycar Series ses.
Links til livetiming
Følg Indycar via livetiming her
Følg Indy NXT via livetiming her
Tidsplan for NTT Indycar Series på Iowa Speedway 2023
Fredag
Practice kl. 22.30
Lørdag
Qualifying kl. 15.30
Race 1 kl. 21.00
Søndag
Race 2 kl. 20.00
Tidsplan for Indy NXT Series på Iowa Speedway 2023
Fredag
Practice kl. 21:15
Qualifying kl. 00:30
Lørdag
Race kl. 17.00
Foto: Travis Hinkle



