Casper Elgaard sikrede sammen med Vickie Jo Ringgaard foreløbigt højeste score denne sæson i Vild med Dans. Søndag har racerkøreren/danseren dog skiftet dansegulvet ud med DTM-finalen på Hockenheimring, hvor dialog med flere DTM-teams er på programmet.

– Jeg er i Hockenheim med min manager Christian. Vi er primært hernede for at snakke med de forskellige teams, siger Casper Elgaard på sin blog.

Casper Elgaard har tidligere testet en DTM-Mercedes-Benz. Det var tilbage i 2006. Selvom testen ikke kastede en kontrakt af sig, sender den tidligere, tredobbelte DTC-mester nu altså igen følere ud hos DTM-teams.

Casper Elgaard testede i 2006 denne Mercedes-Benz på Estoril
Casper Elgaard testede i 2006 denne Mercedes-Benz på Estoril

En af DTC-kørerens personlige sponsorer er også Mercedes-Benz-forhandleren P. Christensen A/S.

Foto: Morten Alstrup, DTM.com