Det blev en tæt FP1 i Canada, hvor Lewis Hamilton satte hurtigste tid. Hele seks forskellige teams er i top 10, og elleve kørere er inden for et sekund fra bedste tid.

Banen i Montreal var tør, men dog med truende skyer, der kun gav et par dryp under FP1, men uden det havde indflydelse på tiderne.

Den første del af træningen var præget af flere teams testede aerodynamik. Der kom flydende væske på bilerne for at teste, hvordan vinden påvirker især vingerne. Det bruges for at analysere, om vinden i praksis passerer bilen på den måde man har lavet i de digitalt simulerede tests. Red Bull raceren testede også vindhastigheden med et aggregat, der mindede om et gitter på den ene side af bilen.

Da installationsomgangene var blevet kørt, var det Lotus med både Kimi Räikkönen og Romain Grosjean, der satte hurtigste tider lige over 1:17.000, men kort efter kom Nico Rosberg som den første under den tid.

Resten af træningen så man dog ikke meget til Lotus, der endte langt nede, men begge kørere fik kørt mange omgange, så det har åbenbart været dataindsamling og diverse opsætninger, der har været formålet med FP1.

Mercedes, McLaren, Red Bull og Ferrari var så blandt de biler, der var hurtige under FP1. Nico Rosberg og Lewis Hamilton kom under 1:16.000, og flere andre kørere fulgte efter. Red Bull viste som eneste team, at begge deres kørere blandede sig i toppen af tabellen.

Det endte med Lewis Hamilton satte hurtigste tid på Soft dækket foran Vettel, der satte sin tid på Super Soft. Efter ham fulgte Nico Rosberg og Fernando Alonso, og Mark Webber med femtebedste tid. Nico Hülkenberg kom overraskende ind sjettebedste tid – Force India har dog selv meldt ud, at de mener de kan komme i top fem i Montreal. Sauber viste også at de har en hurtig bil til dette Grand Prix, da Kamui Kobayashi fik syvendebedste tid foran sin holdkammerat Sergio Perez.

11 kørere er inden for et sekund fra Lewis Hamiltons tid – og seks forskellige teams – og det uden Lotus rigtig har vist så meget endnu.

Iaften klokken 20:00 køres FP2, og der er risiko for regn. Men lad os håbe det holder tørvejr, så vi får endnu flere kørere ud på Super Soft dækket, og vi kan blive klogere på styrkeforholdet racerne imellem.

Omkring klokken 22:00 er vi tilbage med en opdatering fra FP2 her på Racemag.

Resultatet af FP1:

1   Lewis Hamilton   McLaren-Mercedes 1:15.564
2   Sebastian Vettel   Red Bull Racing-Renault 1:15.682   0.118
3   Nico Rosberg   Mercedes 1:15.782   0.218
4   Fernando Alonso   Ferrari 1:15.842   0.278
5   Mark Webber   Red Bull Racing-Renault 1:15.897   0.333
6   Nico Hulkenberg   Force India-Mercedes 1:15.986   0.422
7   Kamui Kobayashi   Sauber-Ferrari 1:16.000   0.436
8   Sergio Perez   Sauber-Ferrari 1:16.249   0.685
9   Michael Schumacher   Mercedes 1:16.264   0.700
10   Jenson Button   McLaren-Mercedes 1:16.347   0.783
11   Paul di Resta   Force India-Mercedes 1:16.460   0.896
12   Felipe Massa   Ferrari 1:16.619   1.055
13   Pastor Maldonado   Williams-Renault 1:16.859   1.295
14   Romain Grosjean   Lotus-Renault 1:16.890   1.326
15   Kimi Räikkönen   Lotus-Renault 1:17.014   1.450
16   Jean-Eric Vergne   STR-Ferrari 1:17.352   1.788
17   Daniel Ricciardo   STR-Ferrari 1:17.580   2.016
18   Vitaly Petrov   Caterham-Renault 1:17.935   2.371
19   Heikki Kovalainen   Caterham-Renault 1:18.177   2.613
20   Pedro de la Rosa   HRT-Cosworth 1:18.182   2.618
21   Bruno Senna   Williams-Renault 1:18.762   3.198
22   Narain Karthikeyan   HRT-Cosworth 1:19.354   3.790
23   Timo Glock   Marussia-Cosworth 1:20.004   4.440
24   Charles Pic   Marussia-Cosworth 1:20.067   4.503