Lewis Hamilton dominerede FP2 og satte af flere omgange hurtigste tid. Efter ham kom Fernando Alonso og Felipe Massa ind i henholdsvis anden og tredjebedste tid i Ferrari.
FP2 blev også gennemført på en tør bane, så kørerne slap for regn, som der ellers længe var udsigt til.
Hvor Lewis Hamilton havde en god træning, så var det straks værre for hans teamkammerat Jenson Button, der kun fik kørt få omgange. I FP1 havde han problemer med at raceren lækkede olie, og fik kun kørt 12 omgange der. Han kom først ud i det sidste kvarter i FP2, men nåede på de 14 omgange han kørte trods alt ind i niendebedste tid.
Ferari ser ud som de holder formen fra Monaco – Fernando Alonso var teamets bedste kører med næstbedste tid idag fredag. Felipe Massa var oppe at vende som nummer to en overgang, men sluttede med tredjebedste tid. Så han er begyndt at køre langt hurtigere end i starten af sæsonen. I den sammenhæng kan det i øvrigt nævnes, at Ferraris præsident har udtalt, at Sergio Perez er for uerfaren til at komme til at køre for Ferrari i 2013 sæsonen.
Sebastian Vettel forsvarede farverne for Red Bull, imens Mark Webber sluttede nede som nummer fjorten. Så det er svært at vurdere, hvor hurtige Red Bull er i denne weekend.
Force India med Jakob Andreasen som chefingeniør lader til at være blandt de hurtigste lige uden for de absolutte topteams. Paul di Resta kom ind i femtebedste tid, og Nico Hülkenberg sluttede som otter.
Kamui Kobayashi kom ind som nummer seks, men lå længe i top tre, så han viste fortsat at Saubers racer passer godt til de hurtige langsider i Montreal.
Williams stillede op med en ny mere aggressiv udseende bagvinge, men markerede sig ikke i top 10. Pastor Maldonado sluttede FP2 med 13. bedste tid. Bruno Senna viste ikke meget i FP1, og i FP2 kørte han sin racer i væggen og beskadigede bagenden og højre side kraftigt. Der blev herefter rødt flag indtil der atter var ryddet op på banen.
Lotus sluttede endnu engang noget nede i feltet som henholdsvis fjorten og femten. Men mon ikke de lukker mere op i FP3, eller også skal vi muligvis vente til kvalifikationen.
Tiderne er dog fortsat tætte – hele syv teams er inden for godt syv tiendedele fra bedste tid.
Racemag følger FP3 og kvalifikationen, der køres lørdag eftermiddag og aften.
Resultat af FP2:
| 1 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:15.259 | |||
| 2 | Fernando Alonso | Ferrari | 1:15.313 | 0.054 | ||
| 3 | Felipe Massa | Ferrari | 1:15.410 | 0.151 | ||
| 4 | Sebastian Vettel | Red Bull Racing-Renault | 1:15.531 | 0.272 | ||
| 5 | Paul di Resta | Force India-Mercedes | 1:15.544 | 0.285 | ||
| 6 | Kamui Kobayashi | Sauber-Ferrari | 1:15.651 | 0.392 | ||
| 7 | Michael Schumacher | Mercedes | 1:15.697 | 0.438 | ||
| 8 | Nico Hulkenberg | Force India-Mercedes | 1:15.799 | 0.540 | ||
| 9 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 1:15.812 | 0.553 | ||
| 10 | Nico Rosberg | Mercedes | 1:15.878 | 0.619 | ||
| 11 | Sergio Perez | Sauber-Ferrari | 1:15.898 | 0.639 | ||
| 12 | Mark Webber | Red Bull Racing-Renault | 1:15.907 | 0.648 | ||
| 13 | Pastor Maldonado | Williams-Renault | 1:15.987 | 0.728 | ||
| 14 | Romain Grosjean | Lotus-Renault | 1:16.360 | 1.101 | ||
| 15 | Kimi Räikkönen | Lotus-Renault | 1:16.562 | 1.303 | ||
| 16 | Heikki Kovalainen | Caterham-Renault | 1:16.981 | 1.722 | ||
| 17 | Bruno Senna | Williams-Renault | 1:17.022 | 1.763 | ||
| 18 | Vitaly Petrov | Caterham-Renault | 1:17.075 | 1.816 | ||
| 19 | Jean-Eric Vergne | STR-Ferrari | 1:17.124 | 1.865 | ||
| 20 | Daniel Ricciardo | STR-Ferrari | 1:17.716 | 2.457 | ||
| 21 | Pedro de la Rosa | HRT-Cosworth | 1:18.908 | 3.649 | ||
| 22 | Timo Glock | Marussia-Cosworth | 1:19.084 | 3.825 | ||
| 23 | Narain Karthikeyan | HRT-Cosworth | 1:19.378 | 4.119 | ||
| 24 | Charles Pic | Marussia-Cosworth | 1:19.902 | 4.643 |



