Jenson Button vinder anden sejr i træk i Malaysia i totalt regnkaos. På omgang 33 af 56 blev løbet afbrudt pga. voldsom regn, og de tilbageværende kørere tog opstilling på gridden bag safetycar. Da mindre end 75 procent af løbsdistancen er afviklet, gives blot halve point.
Button var på tidspunktet – og en stor del af løbet – i front i hvad der blev et lidt tilfældigt vejrgamble for mange kørere. Da hverken vejr eller tid – tiden nærmede sig totimers grænsen – var på feltets side, blev løbet endeligt afbrudt.
Button vinder foran Nick Heidfeld, der modsat resten af feltet blot havde nået i pit en enkelt gang, og Timo Glock på nederste podieplads.
Toyota-triumfen er total, da Jarno Trulli er firer foran den anden Brawn GP med Barrichello. Mark Webber slutter på sjettepladsen foran Lewis Hamilton slutter og Nico Rosberg på de sidste pointplaceringer.
Felipe Massa slutter som nummer ni og Räikkönen på 14. pladsen i pitten efter at have gamblet med regnvejrsdæk på en stadig tør bane.
Racemag følger op på reaktionerne efter dagens kaosløb.
Uofficielle resultat af Malaysias Grand Prix:
1 Jenson Button, Brawn-Mercedes
2 Nick Heidfeld, BMW Sauber
3 Timo Glock, Toyota
4 Jarno Trulli, Toyota
5 Rubens Barrichello, Brawn-Mercedes
6 Mark Webber, RBR-Renault
7 Lewis Hamilton, McLaren-Mercedes
8 Nico Rosberg, Williams-Toyota
9 Felipe Massa, Ferrari
10 Sebastien Bourdais, STR-Ferrari
11 Fernando Alonso, Renault
12 Kazuki Nakajima, Williams-Toyota
13 Nelsinho Piquet, Renault
14 Kimi Räikkönen, Ferrari
15 Sebastian Vettel, RBR-Renault
16 Sebastien Buemi, STR-Ferrari
17 Adrian Sutil, Force India-Mercedes
18 Giancarlo Fisichella, Force India-Mercedes
– Robert Kubica, BMW Sauber
– Heikki Kovalainen, McLaren-Mercedes