Jenson Button kunne søndag tage sin anden sejr i træk – og tredje i alt i karrieren. Selvom Nico Rosberg, Jarno Trulli og Fernando Alonso kunne skyde forbi ham i starten, fik briten igen overtaget efter første runde pitstops.
– Sikket et sindssygt løb. Det var virkeligt spændende i dag, og jeg er lykkelig over være øverst i dag, siger Jenson Button.
– Jeg havde ikke den bedste start og var overrasket over manglen på greb på min side af gridden. Jeg gik dybt ind i sving 1 og fik massiv overstyring, hvilket sendte mig ned på fjerdepladsen, men jeg var i stand til at komme forbi Alonso i slutningen af den første omgang og kunne overhale Trulli og Rosberg ved de første pitstops, siger Button om de tre kørere, der skød af sted fra deres startplaceringer og overhalede Button på gridden.
– Jeg var tilfreds med bilen og vores tempo var godt. Men vejret åbnede virkeligt op for løbet i dag. Det var svært at vælge de rigtige dæk, men vi traf de rigtige valg på de rette tidspunkter, særligt da det begyndte at regne kraftigt.
Med sejren i dag fører han med fem point ned til teamkollega Rubens Barrichello og 6,5 til Jarno Trulli.
Stillingen efter Malaysias Grand Prix, hvor der blev uddelt halve point:
1 Jenson Button, Brawn-Mercedes, 15 point
2 Rubens Barrichello, Brawn-Mercedes, 10
3 Jarno Trulli, Toyota , 8.5
4 Timo Glock, Toyota, 8
5 Nick Heidfeld, BMW Sauber, 4
6 Fernando Alonso, Renault, 4
7 Nico Rosberg, Williams-Toyota, 3.5
8 Sebastien Buemi, STR-Ferrari, 2
9 Mark Webber, RBR-Renault, 1.5
10 Lewis Hamilton, McLaren-Mercedes, 1
11 Sebastien Bourdais, STR-Ferrari, 1
12 Adrian Sutil, Force India-Mercedes, 0
13 Felipe Massa, Ferrari, 0
14 Giancarlo Fisichella, Force India-Mercedes, 0
15 Kazuki Nakajima, Williams-Toyota, 0
16 Sebastian Vettel, RBR-Renault, 0
17 Nelsinho Piquet, Renault, 0
18 Kimi Räikkönen, Ferrari, 0
19 Robert Kubica, BMW Sauber, 0
20 Heikki Kovalainen, McLaren-Mercedes, 0